Bliver du glad når du ser en sommerfugl ?

Kender du de små sommerfugle - eller vil du gerne lære dem at kende ?

Vil du quizze dig til muligheden for at vinde en mini-sommerfuglehave med 5 tidselsommerfugle ?

For nysgerrige børn og voksne.

Kom med på 2- timerstur ved Gjerrild Nordstrand søndag 2. juli kl 13 - ca 15.

Mødested:
P-Pladsen Gjerrild Nordstrand, 8500 Grenå (enden af Langholmvej)

Mød erfarne naturplejere og imødekommende sommerhusfolk fra lokalområdet.

Mens vi langsomt bevæger os gennem det fredede område og leder efter sommerfugle, gør vi korte stop for at fortælle:
* Om nogle få af sommerfuglenes specialiserede krav til fødeplanter for ynglen og til nektarplanter til de voksne individer og om enkeltarters samarbejde med myrer om larvernes overvintring.
* Om betydningen af naturpleje for at forbedre livsmuligheder for sommerfuglene.
* Om hvad man selv kan gøre for at give flere sommerfugle gode leve- og ynglesteder.

Turledere: Stig, Ellis og Lone - alle med stor erfaring i og glæde af at udføre aktiv naturpleje i Hemmed, på Fornæs, på Kalø og i det fredede område ved Gjerrild Nordstrand - til gavn blandt andet for sommerfuglene.

Der bliver en “drikkevandspause” undervejs med tilbud om vand, kaffe, te og lidt sødt.
Mens vi holder pause, kan man quizze sig til at vinde en mini-sommerfuglehave incl. fem Tidselsommerfuglelarver. Larverne forpupper sig og efter ca tre uger kommer den voksne sommerfugl frem - klar til at blive sluppet fri i naturen, mens det stadig er sommer.
Mini-sommerfuglehaven er fra legeakademiet.dk - der medfølger larvefoder og pasningsvejledning.

Flere oplysninger: Kontakt Lone på 6160 8113